Godnathistorie.nu

Brothers Grimm

• Nationalitet:

  Tyskere

• Genre(r):

  Eventyr

• Født:

  1785 & 1786

• Død:

  1863 & 1859

• Opvokset:

  Hanau

• Begravet

  Berlin

Eventyrsamlingen blev til ad mange omveje. De to brødre, Jacob og Wilhelm Grimm, som var født i henholdsvis 1785 og 1786 i den sydvesttyske by Hanau, begyndte i 1806 at indsamle eventyr, som de oprindeligt havde til hensigt at sende til forfatterkollegaen Clemens Brentano.

Brentano havde i 1805 sammen med Achim von Arnim udgivet en opsigtsvækkende samling folkesange under titlen Des Knaben Wunderhorn, og de to brødre Grimm vidste, at Brentano påtænkte at udgive en samling eventyr i forlængelse af denne yderst succesfulde samling sange.

Planen blev imidlertid aldrig til noget, og brødrene Grimm der i 1810 faktisk havde sendt en del af deres indsamlede eventyr til Brentano besluttede at publicere skattene på egen hånd.

Udgivelsen af det første bind af Kinder- und Hausmärchen i 1812 er resultatet af dette forsøg på samarbejde.

Og inspirationen fra Brentanos folkesange viser, at brødrene Grimm ikke stod alene med deres indsats om at indsamle og nedskrive tyske folkesagn, sange og fortællinger. I store dele af Tyskland kunne på dette tidspunkt iagttages en tendens til at søge tilbage til de folkelige historier som skulle indsamles, nedskrives og opbevares for eftertiden.

Grunden til denne tendens var ikke mindst politisk. I takt med den franske besættelse af store dele af, hvad vi i dag kender som Tyskland, i forbindelse med de såkaldte Napoleons-krige, der indledtes i 1804, begyndte flere og flere tyske intellektuelle at søge efter et fælles fundament for det opsplittede land.

Et fælles Tyskland fandtes nemlig på dette tidspunkt slet ikke: Landet bestod snarere af et stort antal uafhængige småstater, der endnu ikke var blevet samlet i en af de moderne nationalstater, man i andre dele af Europa kunne se på dette tidspunkt.

Den franske besættelse af de tyske stater anses derfor i dag som drivkraften bag den opblomstrende tyske nationalisme: Som modpol til den franske besættelse fremhævedes i denne periode gentagne gange det tyske væsen og den tyske historie, som angiveligt bandt de forskellige tyske stater sammen.

Tysk sprog, kultur og historie skulle give legitimation til et fælles oprør mod Napoleon og til dannelsen af en fælles tysk nationalstat, som store dele af de datidens intellektuelle drømte om.

Idéen om at nedskrive tyske folkeeventyr og tyske folkesange var en del af denne dagsorden. Og Jacob og Wilhelm Grimm understregede også meget entydigt i forordet til deres eventyrsamling, at der var tale om folkelige eventyr, som de havde nedskrevet så rent og uforfalsket som overhovedet muligt.

I dem viste sig derfor, ifølge de to forskere og senere professorer, lutter urtyske myter, som man ellers havde troet var gået tabt. I modsætning til kunsteventyrene, som man senere skulle kende dem fra blandt andre H.C. Andersen, var der her tale om gamle sagn og myter fra folkets dybde, som de to brødre i egen person blot lyttede til, nedskrev og opmagasinerede.

Det var derfor også vigtigt for brødrene, at deres kilder fremstod som almindelige og jævne mennesker uden alt for megen akademisk uddannelse. Samtidig blev den politiske dagsorden udtrykkeligt tilkendegivet: I en tid, hvor Tyskland atter er bundet, argumenterede således Wilhelm Grimm, søger man ikke blot trøst i fortiden, men håber selvfølgelig også derved at kunne bidrage til tilbagekomsten af en anden tid: Folkeeventyrene skulle bidrage til at samle folket, i og med der i dem kunne skimtes den fælles tyske kulturbaggrund, som man i de krigeriske tider havde brug for at værne om.

Det ironiske i denne søgen efter en fælles tysk kulturbaggrund ligger imidlertid i baggrunden for de indsamlede eventyr. I dag ved vi nemlig, at de allerfleste af eventyrene hverken kommer fra Tyskland eller fra folkedybet. Den nyere forskning har påvist, at Grimms kilder snarere i stik modsætning til deres egne udsagn næsten udelukkende kom fra den veluddannede overklasse: De allerfleste eventyrformidlere havde adelig eller borgerlig baggrund. Og samtidig er nogle af de mest centrale kilder direkte påvirket af franske kulturtraditioner.

Centralt for eventyrsamlingens første bind fra 1812 står især en vis Marie Hassenpflug og dennes søskende, der var blandt de flittigste formidlere af eventyr til brødrene Grimms projekt. Mens man i mange år troede at navnet Marie i en af brødrenes notesbøger henviste til datteren af landsbyens lokale apoteker, ved man i dag, at her altså er tale om Marie Hassenpflug, en højtuddannet kvinde af fransk-huguenottisk afstamning. Og en kvinde, som var velbevandret i den franske fortælletradition hendes mor talte end ikke tysk derhjemme. De meget tydelige overensstemmelser mellem nogle af Grimms eventyr og den klassiske franske eventyrtradition og især med Charles Perraults tidligere eventyrsamlinger fra 1697 stammer muligvis herfra.

Set med nutidens øjne er sagen derfor ganske morsom: Mens brødrene Grimm med deres eventyr stræbte efter at finde frem til den angiveligt ægte og autentiske, tyske folkekultur, der skulle aktiveres i kampen mod franskmændene, endte de i realiteten med at nedskrive en del af den franske eventyrtradition, som deres hovedkilder selv var præget af. Kampen mod det franske fandt altså i realiteten sted ved hjælp af franske kulturtraditioner. Og siden man i forskningen derudover har fundet frem til persisk og sågar dansk indflydelse på den berømte eventyrsamling, kan man nemt udvide pointen endnu mere: Stik imod forfatternes egne intentioner beviser Grimms eventyr den interne sammenhæng mellem forskellige kulturer. Selv den angiveligt mest tyske folkekultur kan åbenbart slet ikke ses adskilt fra internationale udviklinger.