Godnathistorie.nu
H.C. Andersen
-
Nationalitet:
Dansker
-
Genre(r):
Eventyr
-
Født:
2. april 1805
-
Død:
4. august 1875
-
Opvokset:
Odense
-
Begravet
København
Resumé:
Hans Christian Andersen (2. april 1805 i Odense – 4. august 1875 på Rolighed i København) var en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine eventyr.
Han var kendt for sine buketter og papirklip, og menes at have opfundet det flettede danske julehjerte[1]. Han er en af den danske guldalders hovedpersoner. Han var desuden opfinderen af Tingseventyr, der er en undergenre af kunsteventyr.
H.C. Andersen, Hans Christian Andersen, 2.4.1805-4.8.1875, dansk digter, allerede i sin egen tid anerkendt som en af de mest originale forfattere i 1800-t.s europæiske litteratur.
H.C. Andersen er oversat til ca. 125 sprog, og der kommer stadig nye optryk, bearbejdelser, dramatiseringer og filmatiseringer af hans eventyr i alle verdensdele.
I hans egen tid læstes hans romaner, rejseskildringer, digte, eventyr og selvbiografi fra Rusland i øst til Amerika i vest. Senere kom hans verdensberømmelse alene til at hvile på 10-20 børneeventyr ud af i alt 156 eventyr og historier (for både børn og voksne). Udenlands er Østeuropa, Kina og Japan sammen med USA i dag hjemstederne for den stærkeste Andersen-interesse.
Digte
Allerede med et af sine tidligste digte, Det døende Barn (1827), vakte H.C. Andersen opmærksomhed hjemme og ude, men selvom nogle af hans digte blev sat i musik afRobert Schumann og Edvard Grieg, er hans lyrik dog alene et dansk anliggende. Flere af digtene hører stadig til den mest elskede danske sangskat (Danmark, mit Fædreland (1850), Jylland mellem tvende Have (1860) og Hist hvor Veien slaar en Bugt (1829)).
Teaterstykker
Livsnerven i forfatterskabet er egentlig dramatikken, selvom den i dag er gået i glemmebogen. Det er H.C. Andersens sans for det sceniske, der ligger bag hans dramatisk-anskuelige fortælleform i eventyrene.
Til Det Kongelige Teater skrev han vaudeviller, dramaer som Mulatten ogMaurerpigen (begge 1840), komedier, syngestykker og operatekster, bl.a. operaenLiden Kirsten (1846), som J.P.E. Hartmann skrev musik til. Liden Kirsten blev bl.a. opført i 1856 på initiativ af Franz Liszt på hofteatret i Weimar under titlen Klein Karin.
Til det nye folkelige teater, Casino, der åbnede i 1847, skrev han eventyrspil som Ole Lukøie (1850) og Hyldemoer (1851), der blev store og langvarige succeser.
Romaner
H.C. Andersens ry både ude og hjemme grundlagdes af hans romaner. På den danske litterære scene blev han banebrydende som romanforfatter, fordi han var den første, der skrev samtidsromaner, og en af de meget få, der i 1830'erne tog romanen alvorligt som litterær genre. "Jeg vil være den første (dvs. bedste) Romandigter i Danmark", betroede H.C. Andersen sin veninde Henriette Hanck.
De første Eventyr, fortalte for Børn (1835) var efter H.C. Andersens eget skøn et venstrehåndsarbejde alene beregnet på at tjene penge. Hans ældre vejleder og ven, fysikeren og naturfilosoffen H.C. Ørsted, udtalte straks, at når Improvisatoren(1835) gjorde ham berømt, ville eventyrene gøre ham udødelig, de var det mest fuldendte, han havde skrevet. Men Andersen kommenterede: "Det synes jeg ikke".